For familien, der skal samles en weekend, drengene der skal på fisketur eller vennerne der skal på weekendtur.
Eller hvis du som virksomhed skal overnatte i forbindelse med messer i MCH eller i BOXEN. Du kan også holde dine møder på Knaplund.
Skal du holde fest er Knaplund yderst velegnet - vi har lokalerne til det. Og du kan krydre opholdet med forskellige oplevelser - fx en rundvisning og en smagning i destilleriet. Det vil vi klart anbefale.
Vi inviterer indenfor i destilleriet til rundvisninger og smagninger. Vi vil videregive lidt af den begejstring vi har for whiskyen.
Det vil være muligt at smage på det hele - whiskey, moonshine, rom og gin. Er I en større gruppe laver vi gerne et special arrangement. Det er også muligt at booke en smagning ud af huset.
Knaplund er mere end et sted at overnatte. Det er også et destilleri med rundvisninger og smagninger - alt omkring det kan opleves.
Knaplund ligger på den jyske hede – midt i Skjern Å deltaet. 17 min stik syd for Herning.
Vi har siden 2015 renoveret og bygget en gammel efterskole om. Og har nu samlet alt det vi syntes er sjovest et sted - her på Knaplund.
Man kan overnatte i den gamle elevfløj, holde fest i spisesalen og vi er selv flyttet ind i forstanderboligen ...
Århusianeren, idesorterer, solbrilleelsker og blæksprutten, der er kommet til at elske de åbne vidder og Bourbon. Mathilde er fra Århus, hvor hun både er vokset op, har studeret, vinterbadet, pubcrawlet og tjent sin løn som blandt andet tjener. Desuden bryster hun sig af at have en skarp næse.
Udover at være medejer af Knaplund - er hun ved at blive integreret i vestjylland med alt hvad det indebærer - lige fra brugen af bogstavet æ til det faktum, at det tager 35 min. på cykel til den nærmeste Brugs. Karl har introduceret Bourbon & Barbeque - bluecheese delen har hun altid haft og så har hun noget med chili.
Vestjyden, idemageren, forstander og passioneret Bourbonlover. Jysk ind til benet. Han har prøvet utrolig mange ting - uden at gå i detaljer kan nævnes alt fra landmand, til mejerist, DJ, ejer af en møbelbutik og golfbane samt produktudvikler i et internationalt firma. Men nu ejer af Knaplund og alt hvad det indebærer.
Karl er samtidig eventyrer, der har smagt sig gennem USA. Alt der har med Bourbon, Bluecheese & Barbeque at gøre - så er Karl ombord. Interessen for Bourbon startede på rejser i USA - og et utal af destillerier er efterhånden besøgt. Udover at medbringe Bourbons hjem - er kufferten altid fuld af masser inspiration.
© 2018 lejknaplund.dk
Theme by Anders Norén — Up ↑